lørdag den 29. september 2007

Søndagens hovedret: Kentucky Fried Chicken

Weekendens kamp i 1. division byder på et besøg hos KFC. Igen står der mindst tre point på menuen - især set i lyset af THE COMEBACK KIDS tilstedeværelse i truppen.
OC har igen fundet plads til Balling, og Taki er fundet frem fra glemslen som erstatning for en karantæneramt Jesper O. To spillere, der har en helt bestemt plads i hjertet på Bolf Crew.
Balling er rød, Balling er rød, Balling, Balling, Balling er rød...
Taki er døv, Taki er døv, Taki, Taki, Taki er døv...

torsdag den 27. september 2007

Fucking Aalborg - UEFA Cup here we come

Efter dagens lodtrækning til 4. runde af landspokalturneringen, tilsmilede heldet igen VB, da vi trak middelmådige Aalborg B.
Vejen er således banet til 1/8 dels finalen, og målet må nu være Parken og derefter UEFA-cuppen. Bolf Crew er da heller ikke bange for, at det vil fjerne fokus fra sæsonens anden mission - at smadre 1. division. Oprykning inden jul er stadig en mulighed, der bør forfølges, så vi i foråret udelukkende kan rette fokus mod pokalfinalen.


Naaaarh, Niarn var ikke helt tilfreds med dagens lodtrækning for fucking Aalborg...

Sejr til VB - Rødvin til Vollquartz

VB vandt i går en flot sejr over Fc Nordsjælland i landspokalturneringen på 2-1. Målene stod Valle og Briandinho for. Kampen var yderst velspillet og generelt en fornøjelse at se på, hvis det ikke var for to ting: For det første fik Pablo en mindre skade efter 60 min. Men skaden blev gjort værre, da en FCN troede, at Pablo havde krampe (efter 60 min?!) og gik hen og strakte Pablos ben ud, så skaden blev forværret. Den anden skandale i kampen var dommer Nicolai Farquaad, der absolut ikke ville have VB som vinder, og derfor underkendte hele tre VB-scoringer. Især situationen hvor Sladan Peric skubber FCN’s målmand ind i målet, mens denne havde bolden i hænderne, var meget underlig, da Peric kun rammer målmanden en lille smule. Desuden var der to forkerte offside kendelser, og jeg sad i perfekt vinkel til at bedømme dem begge. Efter kampen spurgte jeg diskret Nicolai Farquaad, om han havde fået rødvin af FCN for at dømme deres vej. Han kommenterede det ikke, om det tager vi som et udtryk for, at han i dag sidder og åbner kasser med rødvin. Muligvis med et Farum-kommune logo på etikkerne.

(Nicolai Farquaad hygger i sengen med et lille glas, sponseret af Farum kommune.)

tirsdag den 25. september 2007

Elgaard raus...

Som det har været nævnt i flere lokale medier, er Claus Elgaard ikke længere ansat i Vejle Boldklub. Ej heller er Lothar Friis eller Puk, så Elgaard-familiens forsøg på at overtage klubben mislykkedes således, må Bolf Crew konstatere.
Bolf Crew siger tak for kampen til Elgaard - du gjorde en forskel...

mandag den 24. september 2007

Bolf Crew kopieret

Efter kampen i går var Bolf Crew først med kampreferatet og først med den fine overskrift: ”8-0 Happiness”. Flere timer senere kom kampreferatet på den officielle VB side med samme overskrift.Bolf Crew blev ikke retmæssigt krediteret, men vi bærer intet nag og vil gerne bidrage med gode ideer til den officielle hjemmeside; også i fremtiden. Derfor har vi følgende forslag til overskrifter efter kommende kampe:

”Pablo lagde Kolding på brødet og spiste op. Nam, nam...”
”Hærfuglene flettede næbene”
”Fredericias landsoldater besejret bag egne volde”
”SønderjydskE: Wir geben auf!”
”Sukkerroen blev høstet til tre point”
”Vejle gik Frem; Frem gik tilbage”
”Ove C: Jeg giver kage efter sejr over Køge”

Værsgo Vejle-boldklub.dk. I tager bare for Jer.

søndag den 23. september 2007

8-0 Happiness!!

VB vandt i dag en 8-0 sejr over et tamt Hellerup mandskab. Der var tale om spil til et mål og overklassedrengene fra Hellerup virkede som om de meget hellere ville være hjemme i deres strandvejsvillaer. Kampen bød på hattrick af Lawal og Pablo. Sidstnævnte tillod sig dog også at brænde chancer i hobevis, deriblandt et straffe. Størst begejstring blandt de fremmødte stod indskriftningen af Ulrik Balling imidlertid for. Og Bolf Crew mener, at Balling med sine få min. på banen må have spillet sig til en plads i startopstillingen.

fredag den 21. september 2007

Overklassen kommer til byen - optakt til VB - Hellerup

Søndag d. 23 kommer de tjøwenhavnske overklasseløg til byen. Iflg. Hellerups egen hjemmeside forventer de ikke alverden af kampen mod VB. Istedet roses Sammy og Balling indirekte - det forstår man jo godt...
Men der venter igen mindst tre point til VB, og Bolf Crew ser frem til at være fuldtallig for første gang i denne sæson. Bevæbnet med platter og drikkelse vil vi analysere kampen fra kirkegården - desværre bliver det ikke muligt at råbe efter Dinho, der er i skammekrogen for utilstrækkelig opførsel mod de kloge fra AB - flot, Dinho. Bolf Crew er ikke imponeret.
Vel mødt og god kamp (psssst OC... Brug Taki).

torsdag den 20. september 2007

Stadionbesigtigelse i Horsens

Bolf Crew har - i disse stadionbygnings-tider - været forbi Forum Horsens Stadion for at se, hvordan byggeriet skrider frem hos vore venner mod nord. Vi blev dog mødt af en del frustrerede entreprenører, der ikke kunne komme igang med byggeriet, da Søren Jochumsen endnu ikke er færdig med at rydde op efter besøget fra de røde tilbage i maj måned (en kamp, hvor Bolf Crew i øvrigt hang ud blandt hardcore hjemmebane-fans. (Læs om dette andetsteds på bloggen).

mandag den 17. september 2007

Akademisk Boldklub - Vejlensisk Boldklub 1-4

Vi slår AB 4-1. Det var så det.
Bolf Crew har kigget i rekordbøgerne, og fundet frem til et hattrick af Robbie Fowler tilbage i 1994 for Liverpool mod Arsenal - 4 min. og 32 sek. Så kom igen, Pablo. Det dér er for billigt - og så på to straffespark... Men okay, det lover godt for fremtiden.
Bolf Crew har samtidig lavet en google-søgning: "Du er for dum, Brian" 1.040.000 hits. Tilfældigt...? Næppe.

søndag den 16. september 2007

Lookalikes´n wannabes

Paris Hilton/Dinho, The Undertaker/Kim K og Henrik Dam/OC... Kreativiteten har været stor i ugens løb ifm Bolf Crews lookalike-tema. Temaet afrundes her med en sand kavalkade af personligheder, der skaber tvivl omkring egentligt slægtsskab..

Diego Armando Maradona aka Dario

Quassimodo aka Bora


Paulie aka Jesper O

Shawn Wayans aka SammY

Poul Hansen aka Lawal (intern)
176-671 aka Valentino









fredag den 14. september 2007

Socialisten og den glemte svensker...

... er dagens lookalikes.
I dag har vi rettet fokus mod to personligheder, der til en hver tid ville kunne erstatte OC og Pallesen, hvis de var forhindret i at møde op til kamp - uden nogen ville opdage det.
Henrik Dam på sidelinien som taktikeren og lille Alfons Åberg som indpisker på midtbanen, ville uden tvivl hjemføre smukke, meriterende sejre til de røde.
Lookalike-temaet afsluttes i øvrigt i weekenden med et sandt festfyrværkeri. Glæd jer!


onsdag den 12. september 2007

Gårsdagens føljeton...

...fortsætter her, hvor vi i dag har fundet nogle rigtige kendisser, der kan sammenlignes med nogle af vores store spillere. Den ene for udseendet og nykkerne - den anden for de nærmest overnaturlige evner på banen. Til læserne skal vi afsløre, at der i dag er tale om Dinho og Taki, og i dag er der vist ingen tvivl om, hvem der er hvem...

tirsdag den 11. september 2007

Han ligner sgu da Jern Henrik...

I denne uge præsenterer Bolf Crew en lille visuel føljeton, da vi har konstateret en vis lighed mellem vore spillere og andre store personligheder. I dag med Kiel og KK... Vi lader billederne tale for sig selv, og lader det være op til den enkelte at vurdere, hvem der linker til hvem.





mandag den 10. september 2007

VBs bedste kamp i år...

... blev det ikke til i går. VBs førstehold leverede en kamp under middel. Heldigvis var det nok til en 2-1 sejr over et Aarhus Fremad-hold, hvor flere af spillerne var Peter Degn kloner med hensyn til statur. Som kampen skred frem var det åbenlyst, at VB bør give comeback til Balling på førsteholdet. Sammy har simpelthen ikke træfsikkerheden, og Pablo virker lidt som om, at fodbold ikke rigtigt interesserer ham længere. VBs bedste spiller i går var dommeren, der meget bekvemt annullerede et Fremad-mål i stedet for at bruge fordelsreglen. Dejligt. Den anden dejlige ting ved sejren er, at VB igen ligger nr. 1 i første division og stadig er ubesejret.

onsdag den 5. september 2007

Fremad mod Fremad og jagten på Lille Allan - optakt til weekendens kamp.

VB tager i den kommende weekend i mod Århus Fremad - klubben der i 90´erne blamerede sig med mange oprykninger anført af træner Kim Poulsen, der jo senere hen kørte VB mere eller mindre i sænk i SAS-liga sammenhæng.
Sidenhen har ÅF stabiliseret sig som et håbløst 1. div.-mandskab, der hører til i den nedre del af tabellen. Bolf Crew blæser til angreb og spår en 9-4 sejr. Vi har på redaktionen sendt følgende offensive startformation til OC:
Hoff
El matador
Slatten Penis
VW Bora
Taki
Er Du Ardodelarni?
Balling
Lawal
Sammyyyyyy
Pablo
Lille Allan Simonsen

Bolf Crew har naturligvis undersøgt muligheden for at bringe Allan Simonsen i spil igen, men den lille elegantier var ikke at træffe - vi forstsætter jagten.

mandag den 3. september 2007

Silkefåret overlevede potentiel rundbarbering

VB måtte nøjes med 2-2 i Silkefår og mistede dermed midlertidigt førstepladsen til Nordtyske. Som sædvanligt spillede VB en dårlig opvarmningshalvleg, men i anden halvleg kom der gang i tingene, triumferende anført af en tilbagevendt Alex Nørlund, der selv sparkede en enkelt kasse ind med det kolde venstreben. Valentino Lai overvandt følgende mangt et kvindehjerte med sit fede navn og sin scoring til 2-1. Desværre måtte vi erkende, at der i den danske dommerstand er indgået en aftale om, at VBs kampe i Silkefår SKAL ende uafgjort, så derfor valgte dommeren også denne gang at sørge for et uafgjort resultat. Nå, men skidt med det. Det vigtigste er, at Silkefår med det uafgjorte resultat har meldt sig ud af oprykningskampen og overladt det til en kamp mellem VB, Nordtyske og (s)Køge.