mandag den 29. september 2008

BOLF CREW anbefaler

... lille Allans nye bog med titlen "Europas Bedste - 30 år efter". Vi har ikke læst bogen, men det er sgu meget normalt, når man anmelder bøger. Den kan købes i Bryggen (der skulle efter sigende være god plads). Allan er blevet lidt senil på det sidste. Det var rent faktisk i 1977 han blev kåret til Europas bedste spiller. Så enten er titlen forkert eller også skulle bogen have været ude sidste år.

På billedet er det i øvrigt Allan til venstre og Mark Strudal til højre. En anden stor tidligere VB´er.

Lykkelig udgang på pokalkamp

Weekendens pokalkamp mellem Hvidovre og VB endte optimalt for VB, da vi nu ikke længere behøver at bekymre os om pokalkampe og i stedet kan koncentrere os om superligaen. Det så ellers længe ud til, at vi skulle trækkes med endnu en pokalkamp, da el Banna bragte de røde foran med 1-0. Heldigvis lykkedes det HIF at udligne og i overtiden lod VB to mål gå ind. Pyha. Det holdt hårdt i en kamp, hvor VB blev nødt til at sparke selv de mest oplagte chancer forbi mål, inden HIF tog sig sammen til at score.
Nu vil kritikere måske sige, at det ikke er så godt og nærmest pinligt at ryge ud til et 1. divisions hold. Men til dem har jeg flg. undskyldninger, de kan bruge, hvis de bliver konfronteret med resultatet af denne kamp:
"..Omvendt er det jo rigtigt, at der ikke er den helt store hæder og ære (eller for den sags skyld eksponering) at vinde i pokalen før tidligst engang i semifinalen - og det kræver en del (lodtræknings)held og en masse mas at nå så langt."
"..Derfor synes jeg I skal tørre jeres øjne, klikke ind på side 220 på DR's Tekst-TV, og glæde jer over stillingen i dén turnering der virkelig tæller!"
"..hvis vi havde taget vores hele sas-trup med, havde vi vundet."
"..vi er gudskelov ikke det eneste Liga hold der røg ud."
Synes du undskyldningerne er dårlige? Ok, det er muligvis fordi jeg har taget dem fra Hårsens ordblindeforum, da ACH tabte til Næstved i pokalen sidste år.

søndag den 21. september 2008

Ups!

Ja, det var ikke så heldigt i dag i Farum. VB tabte 2-1 på trods af en 1-0 føring ved pausen. Dagens synder var Priske, der i de seneste to kampe har vist sig at være et dyrt bekendtskab. Både i form af løn og point. Nå, men slår vi bare FCK i stedet.

Som lovet:

VB var Bundby overlegne isøndagens 0-0 kamp. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har tabt til Bundby, og jeg behøver heller ingen hjælp til det. Til gengæld kom jeg til at love én af Bolf Crews trofaste læsere, at jeg ville skrive noget positivt om OB, hvis de vandt over Hårsens i denne runde. Nu er jeg en mand af mit ord, og desuden går vi i Bolf Crew meget op i vores læseres velbefindende. Godt så, her følger noget positivt om OB og nyd det, for det sker næppe igen:
OB har IKKE Danmarks grimmeste spilletrøje.
Sådan, det må kunne gøre det.

mandag den 1. september 2008

FCM - VB... sværere end Soduko.

Claus Bo Larsen gjorde det, Lars Christoffersen har lige formået det. At fratage VB sejren i en kamp mod FCM. Det er åbenbart umuligt for DFU (ikke Pia K.´s unge klaphatte, men Dansk Fodbolddommer Union) at afvikle disse kampe på en sportslig forsvarlig måde. Den fatale situation burde have endt med et straffespark til Vejle og en udvisning af FCMs målmand for en nødbremse på Bora Zivkovic. I stedet vælger Lars Christoffersen den nemme løsning og visler frispark til målmanden. Vi må nøjes med 1-1. Skandale.
Claus Bo Larsen skylder os en pokal-finale, og Lars Christoffersen 2 point, der kan blive værdifulde sidst på sæsonen. Bolf Crew følger op på sagen.
Når det så er sagt er et point mod Muhjylland på landet ok. Men Peric er altså ikke back, Ove.