Vi har tidligere her på bloggen gjort os morsomme på bekostning af Risvang Stadion i Århus. Mest fordi det er et skodstadion. Men i Bolf Crew er vi af den overbevisning, at alle skal have en chance for at forbedre sig, og det gælder selvfølgelig også Risvangen. Derfor begav Bolf Crew sig lørdag af sted til Risvangen for at se VBs danmarksseriehold mod Århus Fremad.
Knapt ankommet bemærkede vi den første forbedring på Risvangen, som var den gratis entre.

Anden forbedring var, at vi fik i klubhuset fik overdraget en check på 20.000 kr. for vores gode ungdomsarbejde. Det manglede næsten osse bare.

En fed ting ved Risvangen er, at der er opsat bænke hele vejen rundt om banen, hvilket giver hele fodboldoplevelsen en slags picnic-stemning. Hyggeligt.

En anden fed ting ved Risvangen er, at de har verdens mindste siddetribune. Men bare rolig: til Danmarksseriekampene er der stadig enkelte ledige pladser.

Træt af fodbold? Risvangen har løsningen! Du vender dig bare 180 grader, så er der tennis!

Kampen gav debut til formanden for Pablo-Crew Denmark, så ham lagde vi selvfølgelig ekstra mærke til. Her bringer vi højdepunkterne fra kampen: "Pablo" lader som, han er skadet:

Og her får "Pablo" en henstilling af dommeren for at lade som om, at han er skadet.

Nej, nu ligger han fandme ned igen! Så skift ham dog ud!!!!

Kampen endte 1-1 til stor jubel for størstedelen af de mange fremmødte fans.

Alt i alt et dejligt gensyn med Risvangen. Turen sluttede med et besøg i Bilka, hvor de i øvrigt ikke tager imod checks på 20.000 kr.