fredag den 8. januar 2010

Trav: det er det nye fodbold

Er du nogensinde vågnet op midt om midten badet i sved og råbt: ”Hvad laver Bolf Crew egentlig i vinterpausen?” Nå ikke? Jamen så kan du spare mindst ét besøg hos psykologen. En ting vil den trofaste læser dog vide omkring vores vinteraktiviteter: vi spilder ikke tiden med at opdatere bloggen!
Men vi vil alligevel fortælle, hvad vi bruger ca. 85% af vores tid i vinterpausen på: trav!
Prøv at find på noget dårligt at sige om trav….. Nej, det kan du nemlig ikke! Trav er en herresport for vindere. ”Jamen det er jo kedeligt”, indvender du måske. Svaret er selvfølgelig, at så er det fordi, du ikke spiller højt nok. Den opskrift kan du for øvrigt bruge på alt her i livet; hvis du synes noget er kedeligt, så sats penge på det. Er det stadig kedeligt, så sats højere! Jeg lover dig, at selv et afsnit af ”Livvagterne” bliver spændende, hvis du har 50.000 kr. ude at svømme på, om der bliver tændt en lommelygte på et tidspunkt eller ej.
Men tilbage til trav. En af fiduserne til at vinde i trav er at satse i blinde. Det er ikke særligt svært, da INGEN kan finde ud af at læse travprogrammet fra Danske Spil. Jeg er overbevist om, at travprogrammet bliver sat sammen af tilfældige tal og bogstaver, og at man på Danske Spil er ved at omkomme af grin over, at der findes nogen, der prøver at finde hoved og hale i det. Problemet er, at man er nødt til at lade som om, at man forstår programmet for ikke at blive til grin i travmiljøet. Nedenstående billede viser den rigtige måde at se ud på, når man skal spille trav.Det sjove ved billedet er, at det lykkedes ham rent faktisk at spille på vinderen, der gav pengene hele 34 gange igen. Han kunne altså gå 340 kr. rigere hjem den aften. ”Hey, big spender….”
Det er imidlertid ikke svært at gætte vinderne i løbene, da hestene er opkaldt deres evner. Spiller du på en hest, der hedder ”Late Speed”, ja så vinder du penge. Spiller du på ”Loser4ever”, ja så taber du. Spiller du på ”No Fear Elkjær”, så vinder du. Spiller du på ”Jonas Borring”, så…. (Ja, jeg lavede en Jonas Borring-ligner-en-hest-joke. Skyd mig…)Vi ønsker vores læser (der hedder Thomas?) held og lykke ved travbanen. Bare ring for gode tips.

torsdag den 7. januar 2010

Sker der noget eller hva'?


Der er ikke sket meget her på bloggen den seneste tid. Men jeg kan berolige vores eneste læser med, at der er et par reportager på vej. Så følg med i en nær fremtid, hvor vi vil komme med en opfølgning på skandalen omkring Sportigan og en lille historie om, hvad Bolf Crew laver, når man ikke kan komme på stadion.