En æra slutter, når der fløjtes af søndag eftermiddag på det gamle stadion. Farvel til kirkegården, lystavlen, de lyserøde sæder på tribunen, lokummerne, de kolde brød på stadionplatten, tælleapparaterne, tennisbanerne, D Blok, det skrattende lydanlæg, salgsvognen på løbebanen etc.
Bolf Crew har været vidner til mange store sejre, dramatiske øjeblikke og smertende nederlag. Frisk i hukommelsen står stadig Brøndbys "nedtur", hvor deres fans tog turen ned i skakten, da dele af tribunen kollapsede. Bolf Crew husker på banen spillere som Erik Boye, Graver, Glavevski, Krølle nr. 7, Dalgas, Calle, Bo Harder, Dibo etc.
På resultatsiden er 3-0 sejren og Brøndby i 1997 nok den smukkeste - skarpt fulgt op af sejren over FCN i forrige sæson. En sejr der fulgte efter en rekordserie af nederlag i SAS-ligaen.
Kampen mod Frem i morgen er således den sidste - ikke blot i denne sæson, men for altid.
Tak for denne gang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar