Bolf Crew var i den heldige situation, at vi blev tilbudt en rundvisning på det nye stadion af én fra VBs salgsafdeling. Meget venligt af ham. Der blev ikke taget billeder, da der i forvejen ligger rigeligt med udmærkede billeder på www.romshule.dk og det nye stadions egen hjemmeside. Til gengæld vil vi kort fortælle om et par enkelte ting omkring det nye stadion, som indtil videre ikke har været nævnt andre steder.
For det første har det længe været fremme, at Carlsberg og Fionia Bank er blevet tribunesponsorer. Desuden er Give Elementer blevet sponsor for de to hjørner. Derfor er der blevet spekuleret i, hvem der skal sponsere vesttribunen. (ude-tribunen.) Med stor sandsynlighed kommer der ikke en enkelt sponsor til denne tribune. Der findes en lang række mindre sponsorater, der skal tilgodeses, og denne tribune vil blive brugt til dette.
Til gengæld kan Bolf Crew afsløre, at der kommer lysdiode bander langs Carlsbergtribunen. Dette har imidlertid medført, at der skal re-forhandles omkring placeringen af de enkelte sponsorater, da diodebanderne har andre mål end de bander, som oprindeligt skulle have været brugt.
Der kommer to storeskærme på det nye stadion. Den ene vil blive placeret i det sydvestlige hjørne. Den anden vil blive forsøgt placeret nede omkring tårnet i hjørnet for hjemmebanetilhængerne.
Skyboksene er ved at være færdige, og de er udlejet. Men VB har beholdt én af dem, som man kan leje sig ind i fra kamp til kamp. Prisen? Små 15000 kr. Men så må du også ta' ni af dine bedste venner med.
VIP området har plads til 500 spisende gæster. Det er alt for lidt, taget i betragtning af, at VB allerede på det gamle stadion har rundet 500 spisende gæster. Man vil derfor søge at få en aftale i stand om nogle lokaler i et af de to erhverstårne.
Et besøg i omklædningsrummene fortæller, at der er god plads to både hjemme- og udehold. Til gengæld har der ikke været penge til at sætte rigtige lofter op endnu, så rørene er stadig blottede. Men rummene ser pæne ud.
Desuden tjekkede vi kameraplatformen, sikkerhedsrummet, speakerrummet og så fik vi lov at høre højttaleranlægget. Lad os bare fastslå, at det lyder noget bedre end de skrattende håndmiksere, der hænger på det gamle stadion.
Alt i alt ser det meget fornuftigt ud, og vi ser frem til indvielsen mod muhjylland.
søndag den 3. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
15 kilo for en Skyboks til en kamp - lad os høre om ikke Bolf har lidt til overs på kistebunden :-)
Send en kommentar