fredag den 20. februar 2009

Toppen af 1. division ingen match for VB


Fredag bød Vejle Stadion på en gang iskold, men velbesøgt, fredagshygge, hvor VB spillede træningskamp mod Køge... undskyld, Herfølge Boldklub. Især Delani viste gode takter og med lidt forbedret skarphed foran målet, bliver han VBs topscorer i forårssæsonen. Derudover imponerede Rasmus Würtz. Baseret på de få kampe, jeg har set ham spille i den røde trøje, ligner han et kæmpe scoop. Absolut en klassespiller. Desuden skal den indskiftede Adda fremhæves, idet han igen kom til en række gode indlæg, hvor et af dem førte til et mål. Dagens skuffelse var Salou, der forsøgte at slå Pablos rekord i at løbe off-side. Herfølges angriber og eks-VB-targetmand Henrik Toft skulle efter sigende havde kigget forundret på Salou og udtalt: "Hvis Lauge var ude efter en høj angriber, der kan løbe off-side, ku' han da bare ha' ringet." Kampen endte 2-0 med mål scoret af Delani og Brian Nielsen.

Ingen kommentarer: